Mara's experience in Denmark

Hvordan jeg har lært dansk:
Tre faktorer var af stor betydning, dvs. 1) et gratis danskkursus, 2) mit logi hos en dansk værtsfamilie og 3) mit arbejde som lærer. 1) Kurset var tilbudt fra Silkeborg Kommune til volontører og udvekslingsstudenter og fandt sted to gange om ugen i seks måneder på en ungdomsskole i Silkeborg (online når Covid-restriktionerne gjorde det umuligt, at mødes fysisk i klassen). Kurset gav mig muligheden for at begynde med et grundlag af sproget og mødes med andre internationale unge mennesker. 2) Til gengæld har jeg boet hos en dansk familie under hele projektet. Min oplevelse har været en god oplevelse, selv om man tager hensyn til denne specielle og svære tid. Mine værtsforældre har gjort alt for at engagere mig, når muligt, i familiens liv og at hjælpe mig til læring af dansksproget. Vi startede med nogle ord og programmer i fjernsynet (med undertekster og derefter uden) to eller tre gange om ugen. Efter to måneder af online undervisning, som jeg har tilbragt i Italien, tog jeg tilbage til Danmark og begyndte jeg at tale dansk med mine værtsforældre. Vi talte altid på dansk med hinanden i slutningen af mit projekt. 3) At snakke sammen med indfødte er en ting til fælles med sidste faktor, nemlig mit arbejde i skolen. Her havde jeg muligheden for at snakke med kollegaerne og eleverne. På den ene side talte jeg med voksne, der også hjalp mig med udtalen og rettede mine fejl, på den anden side lærte jeg ord og nyttige udtryk fra eleverne og kunne hjælpe dem, når de ikke kunne forstå noget på engelsk. Selvfølgelig har jeg også suppleret min læring med online privatundervisning i to måneder, brug af apps og ekstra materialer fra skolens og Silkeborgs biblioteker. Endelig har jeg også benytte mig af platformen OLS (Online Linguistic Support), som er et tilbud fra den Europæiske Union til at hjælpe deltagerne i Erasmus+ programmet og det Europæiske Solidaritetskorps, der som mig arbejdede frivilligt i et andet europæisk land. På platformen kunne jeg faktisk lære grammatik og ord af dansksproget opdeles i forskellige emner.
Hvorfor du skal lære værtslandets sprog:
Der er mange grunde til, at det er en god idé at lære værtslandets sprog, bortset fra det, at du skal næsten ikke længere have brug for en oversætter i enhver situation. Først, som vist af min erfaring, kan det være nyttigt til sit projekt, nemlig at blive bedre til at kommunikere med indfødte. For eksempel man kan hjælpe bedre elever i skolen eller ældre i plejehjemmet, især hvis de taler lidt engelsk. På samme måde kan læring af sproget hjælpe med integration med lokalsamfundet. Hvis man kommer til et godt niveau, kan det blive lettere at føle sig som en lokal og at opleve og deltage i lokale events. Til eksempel, det var en fordel når jeg deltog i en åbent hus ”event” af Roklubben i Silkeborg og for at kommunikere med en udlejer af en lejlighed når jeg rejste rundt i Danmark. En tredje fordel er at man også kan få indsigt i værtslandets kultur og traditioner. Med hensyn til dette aspekt fandt jeg ud af at, selvom det kan være sværere for os volontører at udtrykke os og gøre os forståelige, er danskerne mere selvsikre og de er også mere åbne for udlændinge når de kan tale på deres eget sprog. Det gælder for alle nationaliteter, men især for “generte” kulturer som f.eks. nordiske kulturer. Endelig kan læring af værtslandets sprog være en fordel for sit CV. Det betyder, at det kan blive en færdighed man kan vise og bruge i sin fremtidige karriere, for eksempel hvis man vil arbejde i værtslandet eller studere der eller bruge sproget i sit hjemland for at arbejde hos et udenlandsk firma. Bonus tip: At lære og bruge et andet sprog end engelsk i sit værtsland kan bidrage til at holde sprog biodiversitet i live. Det kan også være særlig vigtigt inden for EU, som arbejder for at fremme brugen af deres 23 officielle sprog for bedre at repræsentere alle Europas borgere og få demokrati til at fungere.
Nogle anbefalinger til, hvordan man kan lære dansk (eller et af sprogene i dit værtsland):
1. Først vil jeg sige, man skal ikke glemme sin motivation, dvs. hvorfor man startede med at lære sproget. For eksempel, ifølge mine erfaringer, blev jeg motiveret af min vilje til at forstå og hjælpe eleverne og at have en bedre oplevelse i min hverdag i Danmark og med danskerne.

2. Jeg vil anbefale at begynde at tale så hurtigt som mulig. Man skal ikke være genert. Man kan bare starte med hvad man kan sige. Først kan man begynde med ord i samtaler på engelsk og senere med sætninger og til sidst med hele samtaler på værtslandets sprog. Jeg vil anbefale at benytte af sit projekt og logi for at spørge bare hvordan man siger noget og bruge det derefter i en sætning.

3. Man skal også fokusere på almindelige udtryk og bruge dem igen og igen. For eksempel fortalte jeg mine værtsforældre næsten hver dag hvad jeg lavede i skolen og så lærte jeg udtryk og ord om skole og undervisninger, såvel som nutid og datid af verber når jeg fortalte om min dag og mine planer til weekenden. Man skal bare tænke hvad er det nyttigste udtryk i sit liv og gøre dem til en del af sin sprogroutine. Det betyder at man skal begynder med ting man har brug for at sige for det meste i sin hverdag og kun senere udvide sit ordforråd.

4. Man kan også prøve at læse tekster og bøger højt. I denne henseende kan ”skyggeteknikken” (shadowing) være nyttig. At skygge betyder her at efterligne udtalen af indfødte talere. Til eksempel kan man lytte til en lydbog først og så gentager man selv sætning efter sætning.

5. Den femte anbefaling er, at man skal kombinere aktiv og passiv læring, t. eks. grammatik og nye ord vs. film, musik, tv-serier eller programmer. På den ene side skal man engagere sig med sproget og bruge det, mens hvis man lærer det passivt, betyder det at man lytter og forstår sproget, men bruger ikke det direkte.

6. Man kan bede indfødte om “feedback”. Det er en god ide at gøre brug af de indfødtes hjælp for at se om man bruger rigtige ord eller udtaler korrekt. De kan også hjælpe med at forstå sprogets struktur og at svare på tvivlsspørgsmål man måtte have. Til eksempel bad jeg om hjælp fra min værtsfamilie, min dansklærer og mine kollegaer i skolen.

7. Man skal forsøge at koncentrere sig på alle 4 færdigheder af sproget, dsv. at lytte, læse, skrive og tale. De kan deles i passiv og aktiv: lytte og læse, som involverer at man forstår hvad andre siger og underviser, og på den anden side skrive og tale, som kræver at man “producerer” aktivt ord og sætninger ved at skrive eller tale på værtslandets sprog.

8. Noget man kan prøve, er at have det sjovt med sproget og at forbinde sproget med sjove aktiviteter i virkeligheden. Nogle eksempler af det er at lege med eleverne i skolen, synge og danse til værtslands sprogets sange, deltage i lokale events, feste med andre volontører og spille kortspil eller brætspil med sin værtsfamilie (Partners er mit yndlingsspil!).

9. Man skal også huske, at man ikke skal skamme sig over at fejle. Fejl kan bruges til at forstå sproget bedre og huske og bemærke hvordan man bruger et ord eller hvordan en sætning skal bygges. I stedet for at skamme sig, skal man nyde processen og fokusere på sine fremskridt. Man skal huske at fejre selv de mindste fremskridt og belønne sig selv! Man kan fejre det med sjove, spændende og rolige aktiviteter og det afhænger af hvad man elsker at gøre. Til eksempel kan man spise en is, tilbringe tid med venner, kigge på sit yndlingsprogram eller gå ud og løbe en tur.
​
10. Den sidste anbefaling er at man skal prøve IKKE at oversætte direkte i sit hoved fra ens eget modersmål. Man skal lære at forbinde koncepter og billeder direkte med værtslandets sprog. Til eksempel det kan være en nem ting som at få en lur (som svarer til “have a nap” på engelsk og ikke “at have en lur”), et idiomatisk udtryk eller brug af sproget som tillykke med fødselsdagen (“happy birthday” eller bogstaveligt oversat “congratulations on your birthday”) eller et udråb eller reaktion på noget, som nogen lige har sagt, til eksempel det typiske danske udtryk nå eller hold da op (på engelsk “wait a second”) eller et næsten bandeord som for fanden (svarende til den engelske “dammit”).